Slutord

Låt oss avsluta med ett citat från den folkkäre, men också kontroversielle danske journalisten och amatörhistorikern Palle Lauring. Ett citat som delvis förklarar varför just denna sida om Skånelands historia uppkom.
Med en tysker, med en holstener, ja sågar med en tysk nordslesviger kan vi diskutere problemerne omkring vår sydgraense. Ikke at parterne bliver enige, men sagen bliver lagt frem set fra begge sider, og ingen finder det mærkeligt. Siger man Skåne til en svensker, er aftenen ødelagt. Årsagen er ufattelig, for det var svenskerne, der skød gevinsten. Skandinavismen ligger naturligtvis imellem med visse forpligtelser, men vel også med en vis forpligtelse til at besegle de broderlige følelser med en rimeligt gensidig redelighed. Problemet er ikke noget problem: så og så mange kvadratmil land erobret, tilbageerobringer mislykket, sagen definitivt afgjort. Erobringen af Skånelandene skete efter de dengang og stadig gældende regler, at den starkeste har ret.

Men endnu kan svenske historikere ofre tid på att fremtrylle en "historisk ret", der går forud for erobringen. Man kan møde udtrykket, at 1658 var en genforening med Sverige. Det er kun ord og uden betydning, men historisk er det galt. Skåne var dansk, politisk til 1658, i sindelag noget laengere, kulturelt tegner det danske indslag sig endu, omend naturligvis vigende.

Palle Lauring, København 1956